Skarp, men sløv og forskellen du ser i græsset
Det tydeligste tegn på en kniv, der har mistet sin æg, finder du ikke på kniven, men på græsset nogle dage efter klipning.
En skarp kniv skærer græsstrået rent over, og snitfladen lukker hurtigt til. En sløv kniv river og knuser i stedet for at skære, og det efterlader en flosset spids, der tørrer ud og bliver lysebrun. Ser du det lyse skær hen over plænen et par dage efter, du har klippet, er kniven sløv, selvom klipningen så fin ud i øjeblikket. Ud over det skæmmende udseende gør de åbne snitflader græsset mere modtageligt for svampesygdomme, så det er ikke kun et spørgsmål om æstetik.
En sløv kniv kan i mange tilfælde slibes og få sin klippeevne tilbage. Det forudsætter dog, at skærekanten ellers er hel og lige, og at kniven ikke har taget anden skade undervejs.
Når slibning ikke længere er nok
En Castelgarden kniv kan slibes flere gange i løbet af sin levetid, men der er en grænse, og det er værd at kende tegnene på, at kniven skal skiftes frem for slibes.
Har kniven ramt en sten eller en rod, så der er hakker eller buler i skærekanten, kan slibning ikke rette det op, og en bøjet kniv kan aldrig afbalanceres korrekt igen. Er kniven gennem mange slibninger blevet slidt så meget ned, at skærekanten nærmer sig den opbøjede luftvinge i enden, har den mistet både styrke og den løfteevne, der bringer græsset op til et rent snit. På det punkt er en ny kniv den rigtige løsning, ikke endnu en slibning.
Balancen er det skridt, der oftest springes over efter en slibning, men som har stor betydning. Fjernes der mere materiale i den ene ende end den anden, roterer kniven i ubalance ved de høje omdrejninger, og det giver vibrationer, der mærkes i hele maskinen. Du kan kontrollere balancen ved at hænge kniven vandret på en tynd pind eller et søm gennem centerhullet. Hælder den ene ende nedad, er den for tung og skal slibes en anelse mere, til kniven hænger lige.
Knivens form skal passe til måden du klipper på
Castelgarden maskiner bruges både med opsamler, til sidekast og til mulching, og det har betydning for, hvilken kniv der er den rigtige.
En standardkniv er formet med en opbøjet vinge i enden, der skaber et luftflow, som løfter græsset til et rent snit og fører det videre ud til siden eller op i opsamleren. Det er det rigtige valg, hvis du samler afklippet op eller kaster det ud. En mulchingkniv er formet anderledes, med en mere buet og længere skærekant, så den holder græsset cirkulerende inde i klippehuset og hakker det i fine stykker, der falder ned i plænen som næring. Sætter du en standardkniv i en maskine indstillet til mulching, bliver græsset ikke hakket fint nok og lægger sig i synlige dynger. Bruger du en mulchingkniv med opsamler, mangler det luftflow, der skal fylde opsamleren.
Knivens form skal med andre ord matche, hvordan klippeaggregatet er sat op, og det er en forskel, mange ikke er klar over betyder noget, før resultatet ikke bliver som forventet.
Kniven og remmen arbejder sammen
En velafbalanceret, skarp kniv handler ikke kun om klippebilledet. Den belaster også resten af klippeaggregatet jævnt.
En kniv i ubalance sender vibrationer op gennem akslen, der slider på lejer og på den rem, der driver kniven. Skifter eller sliber du kniven, men lader en slidt rem sidde, får du ikke den fulde gevinst, og omvendt slider en glidende rem kniven uregelmæssigt. De to dele hænger tæt sammen, og står du med aggregatet adskilt for at komme til kniven, er det oplagt at se Castelgarden kileremme til plæneklippere og havetraktorer efter i samme arbejdsgang, mens du alligevel har adgang til det hele.
